… hvor du ikke skal kende “koderne” for at passe ind.
 De første kristne fællesskaber var ikke for de indviede – de var for mennesker, som havde mødt et frisættende, håbefuldt og livsforvandlende budskab i mødet med Jesus. De samledes, ofte dagligt, fordi det nye liv i troen ikke kunne holdes for sig selv – det måtte deles, leves og opdages sammen.

Kirken er sat i verden for dem, som endnu ikke kommer. Et hjem for den trætte, søgende, nysgerrige og sårbare. Et fællesskab, hvor du ikke skal præstere eller være på en bestemt måde – men hvor du inviteres til at leve ægte og åbent, sammen med andre.

Forestil dig en kultur…
… hvor det vigtigste ikke er scene, lys og lyd, men det, der sker i hjertet og i det levede liv. En måde at være sammen på, hvor alle har en plads, og ingen har fordele.
En kirke, hvor tro leves ud i hverdagen, og hvor det ikke handler om “os” og “dem”, men om mennesker – elsket og opsøgt af Jesus Kristus.

Vi drømmer om en kirke, der er modig i sin tilgang og trofast i sit budskab. En kirke, som tør være anderledes, når det kræves, for at være relevant i en verden, der konstant forandrer sig. Ikke for at være trendy – men for at forblive tro mod det kald, Jesus har givet os.

Forestil dig en kirke, der er fri…
… fri til at glæde sig, til at have det sjovt, til at være ægte.
En kirke, der ikke bruger al sin energi på at tage afstand fra det forkerte – men som i stedet bygger med håb, tro og kærlighed. Hvor vi ser mennesker som Gud ser dem. Og hvor du ikke behøver gemme dig bag præstationer, frygt eller facader. Hvor vi tror på Guds standarder, men også på kraften i Hans nåde til at forandre livssituationer.

Det handler ikke om at fornægte fortiden – men om at spørge ærligt:
Hvorfor føltes det ikke altid naturligt at invitere en ven med i kirke? Var det for internt? For svært at forstå? For irrelevant?
Som præst har jeg selv prøvet at lede fællesskaber, som jeg ikke selv havde lyst til at invitere folk med i. Og det blev et vendepunkt for mig at indse, at den slags fællesskab nok heller ikke var godt for mig.

Forestil dig et rejseselskab…
… af mennesker, der med nysgerrighed og mod følger deres rejseleder: Jesus Kristus.
En kirke, hvor troen holder – hele vejen gennem livet. Hvor fællesskabet ikke kun findes i rækkerne om søndagen, men i samtalerne, relationerne og hverdagen.

En kirke, hvor du kan være dig selv. Hvor du kan stille dine spørgsmål. Dele dine oplevelser. Og opdage, at Gud faktisk stadig berører mennesker i dag.
Jeg har selv set det – igen og igen – i fællesskaber, hvor både kirkefolk og kirkefremmede har oplevet, at Gud lever.

Og ved du hvad?
Det er netop den kirke, vi er i gang med at plante i Odense.

Vil du med på rejsen?
Vi har plads til dig.

Del artikel: