For en del år siden fik jeg som præst et godt råd af en kollega fra udlandet.
Jeg havde aldrig hørt nogen tale om emnet før, så jeg var helt blank.
Jeg havde oplevet, at jeg som præst var blevet en flaskehals for kommunikation mellem ledelse og medarbejdere, mellem kirke og ikke-kirke. Min tid slog simpelthen ikke til, og det var ikke kun mig selv, der led under det. Det gjorde andre også. Uanset hvor mange timer jeg lagde ovenpå,
Og løsningen? Well, det var at engagere en “pastoral assistent”. En betroet og fortrolig medarbejder, som kan løfte nogle af de administrative og koordinerende opgaver af skuldrene på præsten og give plads til at prioritere samtaler og fællesskaber.
Hvad er en PA?
En PA er en person, der tager sig af det store puslespil bag kulissen. Det handler om alt fra planlægning og koordinering til administration og praktiske opfølgninger.
Selvom titlen lyder lidt formel, er formålet det modsatte. Det handler om at arbejde for en kirke med orden i tingene, at vi undgår at ting falder mellem stolene eller bliver glemt, så du altid møder et velforberedt og varmt miljø. Vi ser det som en investering i at være en kirke, der er præget af ordentlighed, og balance og – en kirke, hvor der er ro på bagsiden, så vi som præster kan have fuldt fokus på forsiden: Nemlig dig og de relationer, vi bygger sammen.
Tag derfor godt imod Signe Rasmussen, som gradvist træder ind i rollen som Niels-Peters PA.
Du vil sikkert møde Signe, når der skal aftales møder eller koordineres events. Hun bliver en integreret del af vores team og arbejder under samme fortrolighed og diskretion, som vi altid vægter højt i kirken.
Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kigge forbi til en af vores gudstjenester søndag kl. 10.30 i Thorsgade 40. Her er døren altid åben, og der er plads til både tro, tvivl og nysgerrighed.
Vi ses!
–Niels-Peter

No responses yet