Åben dit hjem op for fællesskab

I Åbenkirke Odense vil vi være en kirke, hvor fællesskab ikke kun findes om søndagen – men også i stuen, ved køkkenbordet, i haven eller på altanen.

Derfor starter vi i august netværksgrupper op rundt omkring i byen. Små, levende fællesskaber, hvor vi deler tro, liv og kaffe – og hvor alle har plads til at være sig selv.

Men for at det kan lade sig gøre, har vi brug for dig.

Har du et hjerte for fællesskab?

Du behøver hverken være bibellærer, værtstypen eller superkristen. Det vigtigste er, at du har lyst til at åbne dit hjem og måske sætte kaffen over. Resten hjælper vi med!

Vi sørger for indholdet – du skaber rammen. En netværksgruppe mødes hver anden uge og varer typisk halvanden time. Den kan se ud på mange måder: en snak om tro, fællesskab omkring en video, bøn, refleksion eller noget helt andet.

Hvad kan du gøre nu?

Overvej om din stue kunne blive et sted, hvor andre kan finde hjem.

Tag fat i os til en uforpligtende snak – vi hjælper dig gerne i gang.

Eller meld dig direkte som potentiel vært ved at skrive til odense@aabenkirke.dk

Vi tror på, at forandring sker i fællesskab. Og at Gud bevæger sig i vores liv, når vi tør åbne døren. Vi glæder os til at se, hvad Gud vil gøre i og gennem netværksgrupper i Odense!


-Niels-Peter 🙂

Del artikel:
fb-share-icon

Categories:

Tags:

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *