Når vi samles til gudstjeneste, betyder lyden meget. Musikken skal have energi, talen skal være tydelig, og samtidig skal det være behageligt at være i rummet – uanset hvor man sidder.
Derfor arbejder vores lydteam i denne tid med at gøre lydoplevelsen i kirkesalen endnu bedre.
Hen over sommeren har vi blandt andet arbejdet med trommerne og bygget trommeområdet om, så vi bedre kan styre lyden i salen. Det har allerede gjort en forskel, og i den kommende tid fortsætter vi med at afprøve forskellige løsninger og justere placeringen og opsætningen af højttalerne.
Målet er enkelt: En god og fyldig lydoplevelse i hele salen – på et lydniveau, hvor så mange som muligt har det godt.
Lyd opleves selvfølgelig forskelligt fra person til person, og derfor er jeres feedback værdifuld. Hvis du oplever noget under en gudstjeneste, som vi med fordel kan være opmærksomme på, vil vi meget gerne høre fra dig.
Det hjælper os især, hvis du fortæller:
- hvor i salen du sad
- hvad du oplevede – fx musik, tale, bas eller andre lyde
- hvornår i gudstjenesten du oplevede det
Så har lydteamet noget konkret at arbejde videre med.
Tak fordi I hjælper os med hele tiden at gøre gudstjenesten til en endnu bedre oplevelse. Og en særlig tak til lydteamet og de frivillige, der bruger både tid, ører og energi på at få det hele til at spille.
Har du feedback til lyden, så send den gerne til [navn/mail].

No responses yet