\u2026 hvor du ikke skal kende \u201ckoderne\u201d for at passe ind.
De f\u00f8rste kristne f\u00e6llesskaber var ikke for de indviede \u2013 de var for mennesker, som havde m\u00f8dt et fris\u00e6ttende, h\u00e5befuldt og livsforvandlende budskab i m\u00f8det med Jesus. De samledes, ofte dagligt, fordi det nye liv i troen ikke kunne holdes for sig selv \u2013 det m\u00e5tte deles, leves og opdages sammen.<\/p>\n\n\n\n
Kirken er sat i verden for dem, som endnu ikke kommer. Et hjem for den tr\u00e6tte, s\u00f8gende, nysgerrige og s\u00e5rbare. Et f\u00e6llesskab, hvor du ikke skal pr\u00e6stere eller v\u00e6re p\u00e5 en bestemt m\u00e5de \u2013 men hvor du inviteres til at leve \u00e6gte og \u00e5bent, sammen med andre. Vi dr\u00f8mmer om en kirke, der er modig i sin tilgang og trofast i sit budskab. En kirke, som t\u00f8r v\u00e6re anderledes, n\u00e5r det kr\u00e6ves, for at v\u00e6re relevant i en verden, der konstant forandrer sig. Ikke for at v\u00e6re trendy \u2013 men for at forblive tro mod det kald, Jesus har givet os. Det handler ikke om at forn\u00e6gte fortiden \u2013 men om at sp\u00f8rge \u00e6rligt: En kirke, hvor du kan v\u00e6re dig selv. Hvor du kan stille dine sp\u00f8rgsm\u00e5l. Dele dine oplevelser. Og opdage, at Gud faktisk stadig ber\u00f8rer mennesker i dag.
Forestil dig en kultur…<\/strong>
\u2026 hvor det vigtigste ikke er scene, lys og lyd, men det, der sker i hjertet og i det levede liv. En m\u00e5de at v\u00e6re sammen p\u00e5, hvor alle har en plads, og ingen har fordele.
En kirke, hvor tro leves ud i hverdagen, og hvor det ikke handler om \u201cos\u201d og \u201cdem\u201d, men om mennesker \u2013 elsket og ops\u00f8gt af Jesus Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Forestil dig en kirke, der er fri\u2026<\/strong>
\u2026 fri til at gl\u00e6de sig, til at have det sjovt, til at v\u00e6re \u00e6gte.
En kirke, der ikke bruger al sin energi p\u00e5 at tage afstand fra det forkerte \u2013 men som i stedet bygger med h\u00e5b, tro og k\u00e6rlighed. Hvor vi ser mennesker som Gud ser dem. Og hvor du ikke beh\u00f8ver gemme dig bag pr\u00e6stationer, frygt eller facader. Hvor vi tror p\u00e5 Guds standarder, men ogs\u00e5 p\u00e5 kraften i Hans n\u00e5de til at forandre livssituationer.<\/p>\n\n\n\n
Hvorfor f\u00f8ltes det ikke altid naturligt at invitere en ven med i kirke? Var det for internt? For sv\u00e6rt at forst\u00e5? For irrelevant?<\/em>
Som pr\u00e6st har jeg selv pr\u00f8vet at lede f\u00e6llesskaber, som jeg ikke selv havde lyst til at invitere folk med i. Og det blev et vendepunkt for mig at indse, at den slags f\u00e6llesskab nok heller ikke var godt for mig.
Forestil dig et rejseselskab\u2026<\/strong>
\u2026 af mennesker, der med nysgerrighed og mod f\u00f8lger deres rejseleder: Jesus Kristus.
En kirke, hvor troen holder \u2013 hele vejen gennem livet. Hvor f\u00e6llesskabet ikke kun findes i r\u00e6kkerne om s\u00f8ndagen, men i samtalerne, relationerne og hverdagen.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har selv set det \u2013 igen og igen \u2013 i f\u00e6llesskaber, hvor b\u00e5de kirkefolk og kirkefremmede har oplevet, at Gud lever<\/em>.
Og ved du hvad?<\/strong>
Det er netop den kirke, vi er i gang med at plante i Odense.<\/p>\n\n\n\n