I mange år har Jakobskirken, nu Åbenkirke Odense, uddelt julehjælp til familier, der har brug for en ekstra håndsrækning i juletiden. De senere år har Familienetværket i stigende grad stået for arrangementet, og det ønsker vi også at fortsætte med i år.

Vi planlægger at uddele julehjælpen til familierne i Familienetværket søndag den 20. december efter julegospelgudstjenesten.

I den forbindelse kan vi få brug for ekstra hænder til de praktiske opgaver, både lørdag den 19. og søndag den 20. december. Så hvis du har mulighed for at hjælpe, må du meget gerne holde dagene åbne.

Vi arbejder stadig på at få økonomien og indkøbene til julehjælpspakkerne på plads. Derfor vil vi gerne invitere hele kirkefamilien til at bede med om, at vi igen i år får mulighed for at gøre en forskel for familierne.

Og måske får vi også brug for, at nogle af jer hjælper helt konkret med et økonomisk bidrag. Det vender vi tilbage til, hvis det bliver aktuelt.

Tak, fordi vi sammen kan være med til at sprede glæde og gøre julen lidt lettere for familier i vores by.

Del artikel:
fb-share-icon

Categories:

Tags:

No responses yet

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *